Alt til den grønne tur ud i det blå
Når man hurtigt skal have pakket snacks og madpakker ind til turen, sker det ofte med væsentlige mængder plastik, som man skal opbevare eller finde en skraldespand til på farten. Det er dyrt og omstændigt, også for miljøet.
I denne kategori finder du mange flotte og mere bæredygtige alternativer til plastik. Du finder også lækre, holdbare stål-beholdere til mad og drikke, med eller uden termo.
Nordiske skønheder
Fra eksempelvis Haps Nordic findes de smukkeste løsninger til opbevaring af mad i køkken og på tur. Deres smarte cotton covers kan forvandle dine yndlingsskåle til flotte opbevaringsbøtter, så du ikke behøver bøvle med klingfilm eller at hælde om.
Haps Nordic har også et hav af geniale madposer til både vådt og tørt. Nogle er i silikone, nogle i økologisk bomuld med flotte prints. Alle er genanvendelige og vaskbare. Farverne er nordiske, varme og jordnære - flotte i ethvert hjem!
Farverige snack poser
ImseVimse og Planet Wise er også på banen i det plastikfri køkken - deres wetbags egner sig nemlig ikke kun til bleer, men også som snack bags! Du kan få dem i utallige, farverige og fantasifulde prints, så man kan blive helt glad i låget af at hive en sandwich ud af sådan en sag.
Arvegods til turen
Klean Kanteen og deres termobeholdere, drikkedunke og sugerør af rustfrit stål er også oplagte til at holde affald og plastik væk fra både køkken og tur-taske. Man slipper for skidt kemi og får produkter som holder så længe de snildt kan gå i arv. Og så er de simpelthen så flotte - de findes i et væld af farver, størrelser og med forskellige låg. Der er også termo!
Alsidige Bee's Wraps
Disse lækre wraps er lavet af økologisk bomuld og bivoks. Dette giver et stykke kraftigt lærred med klæbende egenskaber, som er perfekt til at blive pakket rundt om mad og snacks og holde på friskheden. De kan bruges igen og igen og fås i flotte prints. Perfekte til både osteblokken i køleskabet og sandwichen på turen!
Til alle behov
Hvad enten din mission er at slippe for kemi i jeres mad, holde øko-kaffen varm eller slippe for affald på turen, så finder du her alt du skal bruge når du skal på tur uden kemi!