Viser 1–20 af 28 resultater

I denne kategori finder du altid en god økologisk madras med kapokfyld fra den grønne familievirksomhed, Cocoon Company. En økologisk madras, som dem vi fører her, er en sund madras uden al den kedelige kemi der oftest findes i almindelige madrasser. Formaldehyd og bromerede flammehæmmere er ofte nogle af de syndere der afgasser fra konventionelle madrasser. Det er selvfølgelig ikke noget man ønsker sig, der hvor familien tilbringer så mange sårbare timer.


Økologisk madras af hvad?

Betrækket, på sådan en økologisk madras, er lavet af 100% økologisk certificeret bomuld i lækker, kraftig kvalitet. Men det er indholdet, der er mest interessant: Fyldet i disse madrasser, består af den økologiske og vildtvoksende naturfiber, kapok. Kapokfiberen er verdens letteste naturfiber, og er derfor fænomenalt åndbar og temperaturregulerende. Den er også eminent til at lede fugt væk fra kroppen, hvilket er en genial egenskab for en madras, da mennesker afgiver enormt meget væske i løbet af en nat – selv dem der ikke tisser i sengen!

En økologisk madras af kapok er også oplagt til allergikere, da kapokfiberen fra naturens side indeholder et bitterstof, som gør fiberen modstandsdygtig overfor husstøvmider. Dét er godt nok også en smart egenskab for en madras, for dem kaster man jo ikke lige i vaskemaskinen konstant for at blive de små kræ kvit!





En økologisk madras der bakker dig op!

En god madras skal have din ryg – bogstaveligt talt. Der skal være god støtte, og for blød en madras kan være en ren bjørnetjeneste for kadaveret. En økologisk madras fra Cocoon Company sikrer ikke kun din sundhedssøvn på det kemiske plan, men sørger også for fuld opbakning til din krop fra top til tå. Det giver sund kropsfornemmelse og ergonomiske sovestillinger.

I øvrigt er en fast (og økologisk!) madras at foretrække, såfremt man ynder alt lade sit spæde økoyngel få yndlingspladsen i dobbeltsengen – for blød en madras udgør nemlig en sikkerhedsrisiko for de små, når man samsover.





Økologiske madras i flere former

Cocoon Company tilbyder kapokmadrasser i mange afskygninger, til både voksensenge, børnesenge, vugger samt barnevogne, og i flere forskellige mål indenfor hver kategori. Så hele familien kan altså få økologisk søvn. Har du ikke modet til at springe ud i en hel madras af kapok, kan du alligevel få nogle af fordelene ved at lægge en rullemadras af kapok ovenpå din egen madras. På den måde opnår man et økologisk og åndbart lag tættest på kroppen. Så kan man jo lige toppe den af med et af Cocoon Companys smørbløde, økologiske lagner, når man alligevel er i gang!