Viser alle 7 resultater

Merino Wool økologiske dyner og puder. Lad os sige det med det samme: Lækrere luksus findes, os bekendt, simpelthen ikke. Hvis du er fuldstændig kompromisløs når det kommer til din søvn – både hvad angår kvaliteten, komforten og, ikke mindst, kemien – så skal du ikke lede længere. For Cocoon Company er på ingen måde gået på kompromis med nogen af delene i deres Merino Wool serie. Dét du finder under denne kategori, er dyner og puder af absolut ypperste kvalitet, hvor der er kræset for detaljerne og produktoplevelsen er aldeles uovertruffen, lige fra første møde og mange år frem.


Hvorfor er Merino Wool dyner og puder luksus?

Her kunne man skrive en roman. Årsagen starter nemlig helt tilbage ved udvælgelsen af det geografiske område frilandsfårene, der leverer ulden, hersker i. Ser du, en dyne fra Merino Wool serien er en helt anden blød og luftig oplevelse, end den tunge, flade fornemmelse de fleste andre ulddyner normalt vil levere. Og for at få uld der er fluffy, luftig og spændstig, må man have fingre i de særligt lange fibre som bjergfår producerer. Allerede dér, er vi i en klasse for sig, hvor der ikke bliver gået på kompromis.

Derudover har Cocoon Company heller ikke sparet på kvaliteten af det betræk der bruges til dynerne og puderne. Det består af satinglat, silkeblød batiste af 100% økologisk bomuld. Betrækket har et eksklusivt skær og emmer af luksus. Et produkt fra Merino Wool er altså, allerede fra første færd, en frydefuld pakke af selvforkælelse – blødt og luftigt som en sky, med en himmelsk og beroligende duft af natur og lanolin. Dette har især en god effekt på babyer og småbørn.





Men det bedste er egenskaberne ved Merino Wool!

For luksus-oplevelsen slutter ikke ved første berøring med produkterne, og deres overbevisende kvalitet. Nej, det der gør dyner og puder fra Merino Wool til noget der får en permanent plads i sengen, længe efter den første stormende forelskelse har lagt sig, er den usammenlignelige komfort de leverer, nat efter nat. Uldens åndbare og temperaturregulerende egenskaber er ganske enkelt uovertrufne. Den fantastiske og vedvarende, bløde fyldighed produkterne besidder udgør bare en vanvittigt høj puttefaktor. 


Og dynerne er en kærkommen redning for de der plages af kuldskærhed eller nattesved. Selv for to der gerne vil sove under samme dyne, men ligger i hver deres ende af den temperatur-skala, kan det endelig lade sig gøre at ligge sammen. For så fantastiske er disse produkter bare!