Køb fastvikle eller ej? En vikle er et skønt bæreredskab, som giver mor frihed og barnet tryghed. Det er langt nemmere at opfylde både bærers og barns behov når man tager en vikle i brug, fremfor at få lange arme og øm ryg. En fastvikle kan bindes og bruges på et utal af måder, alt efter behov og lyst. Den kan bruges til at bære barnet både på ryg, hofte og mave, og så kan man også lige lave en hængekøje til barnet med den, i en snæver vending. Fastvikler kommer i alle regnbuens farver, alle tænkelige mønstre og i et væld af materialer, længder og vævninger. Der er derfor også stor forskel på hvem og hvad de egner sig bedst til, alt efter hvor tyk, blød, stærk og praktisk viklen er. Ligesom der er stor forskel på hvor nemme de forskellige vikler er at binde. Den rigtige fastvikle og binding giver uovertruffen støtte til både barn og bærer, og kan bruges fra fødsel til tæt på konfirmationsalderen – om man vil!
Vores fastvikler – køb fastvile af høj kvalitet
Vi har et solidt udvalg af fastvikler, som generelt egner sig godt til både begynderen og den mere garvede. Vores vikler er alle af en type, som gør sig godt til allround basisvikle til langt de fleste børn, bærere og behov.
Didymos er en stensikker klassiker, når det kommer til fastvikler. De laver fantastiske vikler, som er overraskende stærke og bløde. Viklerne er i uovertruffen økologisk kvalitet og i et væld af designs. Didymos vikler er generelt elsket for at være bløde fra start og nemme at binde.
LennyLamb laver smukke, smukke vikler, som er stærke og brugervenlige. Her er meget vikle for pengene, og en LennyLamb vikle har stort potentiale for at blive favoritten i samlingen.
Længden af en fastvikle
Hvilken længde vikle man skal vælge, afhænger af hvad den skal bruges til og hvem der skal bruge den. En størrelse 6 er som regel en god basisstørrelse for mennesker af almindelig statur, og til de mest gængse bindinger. Er man til kortere haler, simplere bindinger eller er man selv mindre af størrelse, kan en størrelse 5 være mere egnet.