Denne Lux EVO barnevogn er produceret af det østrigske firma, Naturkind, som udmærker sig i at producere barnevogne, klapvogne og tilbehør som er helt aldeles frit for skadelig kemi. Alle vognene er moderne og funktionelle, skabt af det bedste naturen har at byde på, og er ren, økologisk luksus at putte baby i. Der bruges økologisk GOTS-certificeret bomuld til yder- og inderstof på vognene, KbT-certificeret økologisk uld som fyldstof og isolering, samt kork og træ til bunden, ryglæn og styr. Vognene er HELT fri for flammehæmmere, pesticider, formaldehyd, pftalater og andet kemisk bras, som ikke har noget at gøre i nærheden af nye verdensborgere. Alle stel, barnevognskasser og klapvognsdele kan bruges på kryds og tværs, således man kan vælge lige dét der passer familiens behov, og kan bruge det i mange år frem. Se hele udvalget af økologiske barnevogne fra Naturkind.
Designet af en Lux barnevogn
Lux barnevognen vandt i 2018 designprisen Red Dot Award, for sit stilrene, kompakte og yderst praktiske design. Den er usandsynligt behagelig at køre med, grundet de drejelige forhjul og de kompakte mål. Derudover fylder stellet på en Lux barnevogn minimalt klappet sammen, og kan således være en tro følgesvend i selv de små bybiler. Lux barnevognen er på den måde den oplagte baby-transporter til bylivet; både i butik, på fortov, i bussen og altså også til små biler. Lux barnevognen er det nyeste skud på stammen hos Naturkind og har fået et løft i designet, både hvad angår udseende og funktionalitet. Udseendet er mere moderne og stilrent. Barnevognskassen har fået et nyt påsætningssystem, så den er både nemmere at få af og på, samt sidder mere stabilt på stellet. Det er desuden ultra nemt at klappe stellet sammen, ved blot at trække i to håndtag. En Lux barnevogn er altså fuldt ud at sidestille med de mest populære mærker på markedet, hvad angår design og funktion, men har så lige den ekstra, væsentlige, fordel at være 100% fri for skadelig kemi!